Generalforsamling 24. juni 2021

 

Viborg Håndbolddommer Klub afholdt torsdag aften sin årlige generalforsamling i Liseborgcentret.

Formand Jens Lauritsen omtalte det seneste år som turbulent, da alle lokale turneringer og ungdomsdivisioner har været suspenderet siden november 2020.

Der venter en stor opgave for håndboldklubberne med at få samlet alle håndboldspillere og få holdene fyldt op til den kommende sæson.

Dommerne starter løbetræning til den nye sæson den første uge i august.

Til bestyrelsen var der genvalg til Allan Kobstrup, mens Morten Pedersen blev valgt i stedet for Tonny Jørgensen, der ønskede en pause fra bestyrelsesarbejdet.