40 års jubilæums skrift

Jubilæums erindringer i anledning af Viborg Håndbolddommer
klub´s 40 års jubilæum  


Den 26. november 2013   
Der var engang  
Der var engang, sådan begynder som bekendt alle eventyr, - også dem der ender med at blive til virkelighed. 
For at give et billede af, hvad der gik forud, - og jeg har faktisk selv været med gennem hele eventyret, - vil jeg tillade mig at fortælle, hvordan jeg har oplevet den fantastiske udvikling håndboldsporten og dermed dommergerningen har udviklet sig til, og jeg vil starte med, -  
At i vinteren 1956 – 57 blev den første lokale indendørs håndboldturnering afviklet i Eksercerhuset i Viborg, hvor der var cementgulv i hver side af banen,- og sidelinjen var ribberne til militærets gymnastik, - altså når bolden ramte ribberne var den ude. Tilskuerne hang og sad oppe i ribberne langs banen. Var der snefygning, lå der en hel snedrive indenfor i enden af banen, når døren i enden gik op, der var ingen varme og der var koldt vand i hanerne. Der var kun KFUM hold med, Rødding, Vindum, Bjerring, Tapdrup, Bjerringbro, Viborg og Ravnstrup KFUM. 
Jeg mener, det var nogenlunde samtidig, at der også på regionalt plan var en JHF indendørs turnering. Eksempelvis spillede Nr. Nissum KFUM nogle af deres JHF kampe i Eksercerhuset i Viborg, som en kamp, der var lagt ind i Viborgkredsens KFUM stævne. 
Efter 1960 gik det stærkt med nye haller: Gymnastikhøjskolen, Alhedehallen, Kjelleruphallen, Ålestruphallen, Tinghallen, Badmintonhallen, Bjerringbrohallen og Håndboldhallen i Viborg blev indviet her på Viborgegnen. 
Vi skriver nu 1972, og Asmildhallen, Løgstruphallen og Rødkærsbrohallen var på vej. 
Efterhånden som hallerne skød op ændrede håndbolden sig fra at være fortrinsvis en udendørs idrætsgren – hen over nogle år, hvor den var begge dele – til at blive næsten udelukkende en indendørs sport, uafhængig af vind og vejr og manglende op kridtning og for langt græs på banerne. Man kan vel godt tilføje, at heldigvis er der fortsat enkelte store udendørs stævner, for netop de store udendørs mesterskabs- og pokalstævner på 15 – 20 baner var og er noget helt specielt, og noget børne og ungdomshold – med trænere, ledere og forældre – aldrig glemmer. 
I en periode fra midt i tresserne og vel ca. 10 år frem, var der flere af de KFUM klubber og hold, jeg omtalte i starten, der spillede med i 3 turneringer indendørs: JHF, VAG og KFUM, og sådan var det overalt i landet. Ud over disse organisationer havde både skytteforeningerne og firmaidrætten i visse geografiske områder deres egne håndboldturneringer. 
Dommer og Regel Komiteen Det var her snakken om en fælles dommeruddannelse gik lidt frem og tilbage. Og omkring 1970 besluttede DHF, at man ikke anerkendte dommere uddannet i DGI og KFUM. Der blev forsøgt med fælles teori, og dommerpraktik i hver enkelt organisation, men det var ikke optimalt. 
Der blev på det tidspunkt overalt i landet oprettet det, der blev kaldt LFD – Lokale Fælles Dommerudvalg. Der var mange drøftelser med repræsentanter for de 3 nævnte organisationer og inviteret gæster fra både skytteforeningerne og firmaidrætten. 
I september 1972 inviterede de 3 store håndboldorganisationer efter nogle forudgående organisationsdrøftelser til et stiftende møde i Fredericia Hallerne med det formål at stifte en fælles organisation for uddannelse og efteruddannelse af håndbolddommere i Danmark, - det der endte med at blive til DRK – Dommer og Regel Komiteen. Oplægget var, at vi i Jylland skulle følge JHFs 8 kredsgrænser. Både DGI og KFUM havde nogle helt andre kreds- og amtsinddelinger. Jeg var den eneste, der var på talerstolen for at stille spørgsmål, om vi bare uden at argumentere for fordele og ulemper skulle acceptere JHFs 8 kredse uden modforslag, og selv om der var en vis opbakning til dette, blev resultatet som bekendt de 8 JHF kredse. 
Fra kreds 4 deltog fra JHF Tom Nybo, Erik Pedersen og Kaj Knudsen fra Randers, fra DGI Finn Lindhardt, Grenå og Jørgen Frederiksen, Viborg og fra KFUM Jens Ingolf, Viborg. 
Efter mødet i Fredericia tog vi hjem til kreds 4 og oprettede LD – Lokal Dommerudvalg, og vi seks personer var gennem en lang årrække bestyrelsen i LD – Lokal Dommerudvalg.  

Når jeg overhovedet var med i alt dette skyldtes det, at jeg som 21 årig i 1967 var blevet amtsformand i KFUM s Idrætsforbund, som fra 1970 amtssammenlægningen også omfattede Thisted amt. Jeg var formand for Ravnstrup KFUM. Jeg var turneringsleder i KFUM turneringen i Midt- og Østjylland, og efter at have været dommer i KFUM fra 1967, tog jeg i 1970 DHF dommerkort i Bjerringbrohallen med Jack Rodil som censor. Derfor blev jeg af KFUMs Idrætsforbund bedt om at medvirke i den proces med at oprette DRK, jeg lige har omtalt. 
Dommerklub i Viborg Det var på de første møder i LD i kreds 4, at det gik op for mig, at der gennem mange år havde været dommerklubber både i Randers og Grenå, og lige på det tidspunkt havde vi i Viborg området et par af datidens topdommere, nemlig Max Ravn Nielsen i Bjerringbro og Svend Gregersen i Ravnstrup, vidst nok også Jørgen Frederiksen. Men for at kunne få lov til at dømme i de øverste rækker, skulle man være medlem af Randers Dommerklub. 
Det havde vi en del diskussioner omkring, og det endte med, at jeg foreslog LDs bestyrelse, at man gik ind for, at vi oprettede en dommerklub i Viborg. Der var også drøftelser her i Viborg med flere skeptikere indblandet, men det endte med, at jeg blev opfordret til at indkalde til stiftende generalforsamling i Asmildstuen den 26. november 1973. Det skal tilføjes, at Jørgen Frederiksen var en super kammerat og sparringspartner hele vejen igennem. Når jeg nævner det på den måde, skyldes det, at han var lidt bundet af nogle vedtægtsbestemmelser i VAG, som han også nødvendigvis i demokratiets navn måtte tage hensyn til. Men vi bakkede hinanden fantastisk op, når opgaverne skulle løses. 
Viborg og omegns Håndbold Dommerklub blev stiftet den aften. Bestyrelsen var: Svend Gregersen, Ivan Hougaard, Per J. Sørensen, Jørgen Frederiksen og Jens Ingolf Nørgaard. Jeg fungerede som formand indtil marts året efter, hvor Svend Gregersen efter den første ordinære generalforsamling blev valgt til dommerklubbens formand. 
I de følgende år efter oprettelsen blev der på forskellig vis opbygget et samarbejde mellem dommerudvalget i kreds 4 og de 3 dommerklubber, både omkring dommeruddannelsen og efteruddannelsen med fornyelse af dommerkort. 
Uddannelser og bedømmelser Det var vel først i 1980`erne, at der rigtig blev sat system i efteruddannelser, grupperinger og pardannelser med både fysiske og teoretiske test. 
Samtidig blev bedømmer og vejlederkorpset oprettet. I en periode blev bedømmerskemaer og brugen heraf ret tit ændret fra den ene sæson til den næste. Men der er ingen tvivl om, at både udviklingen af bedømmer og vejledningsskemaer og de årlige test, var med til at højne kvaliteten af håndbold dommer gerningen op til flere niveauer. Samtidig kom der et grundlag for at få de bedste dommere ud til de sværeste kampe.  (Alt skulle i nogle år være hemmeligt: Klubberne måtte ikke kende dommerne på forhånd, og dommerne måtte ikke vide, når de skulle bedømmes. Den nuværende åbenhed er langt bedre) 

Egne oplevelser Hvis jeg må ha` lov til at nævne et eksempel fra min egen tid, var der nogle i bedømmerkorpset, der på grund af bedømmelserne havde indstillet, at jeg som 36 årig kunne indstilles til divisionsdommer. Men jeg fik et par uger senere at vide, at jeg var for gammel at satse på. Året efter fik jeg et brev med posten, at jeg var blevet udtaget blandt de unge talenter, og var indstillet til nogle oprykningskampe. På det tidspunkt fik man 80 point i bedømmelse, når alt var som forventet. Sammen med Henning Bach Sørensen fra Hobro skulle vi dømme to testkampe. Vi fik 105 i Randers og 117 i Rækker Mølle Hallen i et lokalbrag mod Skjern.  
Vi havde 10 fantastiske år sammen, hvor vi aldrig en eneste gang bare tænkte en negativ tanke om hinanden, uanset hvor i landet vi løb ind i svære kampe. Det var også i de år, hvor det første Team Danmark center blev oprettet i Hobro. Vi dømte rigtig mange træningskampe både for landsholdene og nogle af de store klubber, der havde besøg af udenlandske hold op til sæsonen. Henning døde desværre Påskedag i 1994 under en cykeltur. 
Jeg fik derefter et par gode år sammen med Ole Bisgaard, som desværre blev syg, og de sidste 15 år har makkerskabet været med min ungdomsven Knud Overgaard. 
Ved dommerklubbens 10 års jubilæum skænkede jeg en vandrepokal til: Årets dommer. Senere blev der også af både Jørgen Frederiksen og Ole Bisgaard skænket vandrepokaler til at hædre dommerklubbens medlemmer. 
Dommerklubbens betydning En af bevæggrundene til at oprette en dommerklub i Viborg var som nævnt, at der også lokalt i Viborg skulle være mulighed for - både at have lokale kamp påsættere, - og - at de bedste dommere kunne få mulighed for at rykke op i divisionerne. Jeg kan slet ikke huske alle, men de 2 Ole B`er og Erling, der flyttede tilbage, var med til at løfte niveauet helt i top. I de seneste 20 år kan nævnes Frank B., familien Vad med tre repræsentanter, 2 gange Jørn, Hylleberg og Thomsen, Bjarke, Jesper, Hjorth, - nej jeg holder – ingen nævnt – ingen glemt, kan ikke huske alle, men alle har de været gode eksempler og været med til at motivere og tage opgaven som dommer seriøs. 
Et af de meget positive trin i udviklingen af dommerklubbens arbejde er, at der gennem mange år er arrangeret træningsaftener inden den årlige løbetest. Ud over de mere teoretiske samlinger, har netop disse aftener medvirket til – ud over i den gode sags tjeneste at få os i form til testen – at der er opstået et både kammeratligt og socialt fællesskab, - som i min verden også har den værdi, at vi i langt højere grad bakker hinanden op rundt i hallerne. Hvis en dommerkollega er kommet til at lave en fejl, - og det gør alle dommere, - er det helt naturligt at nævne det og bakke op, uden at det bliver opfattet som kritik. Alene dette har en enorm værdi for hele fair play rollen omkring afvikling af håndboldkampe. 
Ja, bare den adfærd alene bør i min optik belønnes, fordi samvær i dommerklubben under disse former har en uvurderlig værdi, både for dommerne, klubberne og håndboldspillet. 
Jubilæumsønsker og afslutning Hvis jeg skal udtrykke et jubilæumsønske over denne del af dommerklubbens  værdigrundlag, skal det være, at man under en eller anden form kan få så godt som alle dommerklubbens medlemmer med til bare nogle få løbe og regel træningspas inden hver sæson. Det vil have en både mental, sportslig, social og menneskelig værdi.  
Her på det seneste er der taget initiativ til dommer sammenkomster med en mere selektiv gennemgang af reglerne, og de nye månedlige online test på kredsplan er helt klart med til at skærpe dommernes regelkendskab.  
Der er så bare lige den detalje, at når man stiller teoretiske spørgsmål på papir, er det absolut nødvendigt, at man alene anvender de faglige udtryk om spillet og spilsituationer, som står i spillereglerne. Men det kan vi vende ved en anden og mere faglig lejlighed. 
Viborg Håndbold Dommer Klub har gennem de 40 år været en demokratisk opbygget  organisation, som har formået at skabe de grundlæggende rammer omkring dommer gerningen. Der er gennem alle årene arrangeret både faglige og sociale tiltag, og der er informeret om de pligter og rettigheder, der følger med dommergerningen. I en del år blev udgivet medlemsbladet ”Fløjten”. De seneste år også gennem en fin og overskuelig hjemmeside.  
Et jubilæumsønske må her være, at det kan lykkes at motivere endnu flere unge mennesker, til at tage dommergerningen op, så vi også fremover på Viborgegnen kan fostre dommere af høj karat, der både kommer den lokale håndboldsport til gode, men for nogles vedkommende også kan give store personlige udfordringer og oplevelser rundt i ind- og udland. 
Også organisatorisk og uddannelsesmæssigt har dommerklubben haft betydelig ekstern indflydelse. Erling var en årrække formand for DHFs dommerudvalg. Klubben har gennem årene haft en række medlemmer, der har repræsenteret os i de forskellige organisationer og organer, og en række af vores kolleger har uddannet sig selv til at efteruddanne alle os andre. Lige pt er vores formand Jørn Hylleberg langt omkring en meget værdsat person på denne grundlæggende meget vigtige opgave, - i første omgang i detaljer at forstå og dernæst at omsætte fortolkning af spillereglerne på håndboldbanen, så vi andre også forstår essensen i spillets udvikling. 
Jeg håber gennem dette indlæg at have givet et lille både historisk og udviklingsmæssig rids over håndboldspillet og dommergerningens udvikling gennem de 40 år og lidt mere til. 
Der skal ikke herske tvivl om, at for mig personlig har det været et fantastisk eventyr gennem et langt liv i virkelighedens verden. Selv om jeg i den henseende efterhånden er et gammelt ringvrag, glæder jeg mig hver eneste gang, jeg får lov til at fløjte op til en håndboldkamp. 
Jeg er også både glad for og stolt over, at Viborg Håndbold Dommer Klub gennem 40 år har levet op til de intentioner, der lå bag. Tak til alle, der gennem årene har taget en tørn i bestyrelse og udvalg og påtaget sig at sætte på til kampene. Tak til alle dommerkollegaer gennem alle årene for godt kammeratskab og positiv medvirken. 
Tillykke med 40 års jubilæet. Jeg håber dommerklubben i mange år fremover fortsat vil formå at fremme håndboldsporten og dommergerningen her i vores geografiske område. 
Lykke til med det. 
Jens Ingolf Nørgaard 26112013