Til alle dommere i Kreds 4

Opdatering af kortbane regler pr. 1.1.2022

Nedenstående videresendes på vegne af regelinstruktør Kennet Fischer

Vi har nu været i gang med kampe på kortbane i nogle måneder. Der er sikkert mange, der ikke dømmer disse kampe ret ofte, så jeg vil lige minde jer alle om et par af de væsentlige forskelle der er, i forhold til vores andre kampe.

"Inden kampen hilser dommeren på alle holdofficials fra begge hold. Der skal samtidigt laves en hurtig forventningsafstemning til afviklingen af kampen, så begge hold får en god oplevelse. Dommeren bliver enig med holdofficials fra begge hold om hvilken bold, der skal spilles med.
Bolden skal være af læder eller kunstlæder str. 0. Bolden må ikke være pumpet hårdt. Den skal være pumpet, så der er mulighed for at få et godt greb om bolden"

Det er således ikke spillerne, men officials fra de to hold, der vælger bolden. 

Husk at tale med trænerne om, hvordan kampen skal afvikles, så børnene får den bedst mulige oplevelse. Hvilket niveau er spillerne på, er der spillere der kræver særlige hensyn og hvilke forventninger har dommere og trænere til hinanden?

Der er flere trænere der mener, at man ikke må dække op uden for 3 meter linjen. Det er IKKE korrekt. Spillerne skal løbe hjem efter endt angreb, men derefter må de gerne bevæge sig frem. De må naturligvis ikke mandsopdække.

Er der spørgsmål til kortbane regler eller regler generelt, må I meget gerne skrive til mig.

I kan læse mere om Kortbane og de nye spilformer på Haandbold.dk – Spilformer i Børne- og ungdomshåndbold
 

På vegne af

Kennet Fischer Föh

kennetfischer@gmail.com

Regelinstruktør